Husene er stille i natten
vinduerne står, som store mørke øjne
der følger mig mens jeg går gennem natten,
og alle andre gemmer sig bag aflåste facader.
gæsterne forsvinder
ingen mennesker taler
og den som blev den lille
går stille forbi
Er dette hvad vi drømte om den aften
vi talte om vi aldrig ville blive som de andre
Løj vi eller mistede vi kraften?
Hvor er i nu er jeg nu den sidste til at vandre?
gæsterne forsvinder..
Er dette dagen hvor jeg skal erkende
At jeg er blevet min egen største fjende
fordi jeg holder fast i det, i andre har ladt ligge
ved jeg det bestemt eller aner jeg det ikke?
Efteråret følger mig på vej
Og øjnene de følger mig i natten
de skyr mig og jeg vandrer,
men jeg kommer ingen steder,
jeg løber gennem natten ligesom katten
men katten finder mage,
jeg er ikke ligesom den,
gæsterne forsvinder
Er dette dagen hvor jeg skal erkende
At jeg er blevet min egen største fjende
fordi jeg holder fast i det, i andre har ladt ligge
ved jeg det bestemt eller aner jeg det ikke?
Efteråret følger mig på vej
© 2000 Winn Nielsen